Afrusning

Afrusning i Alkoholbehandlingen

Hvis du har brug for at blive afruset med Alkoholbehandlingens hjælp, er det også en mulighed. Tilbudet gælder dog ikke personer, der bor alene (læs nedenfor "afrusning på psykiatrisk akutmodtagelse"). Dette af hensyn til evt. fare for kramper, delirium etc. hvor det er vigtigt, at du er under opsyn. Hvis du ikke bor alene - og ønsker vores hjælp til afrusningen - fordrer dette, at du først bestiller en tid hos din læge. Hvis lægen indvilger i at udskrive afrusningsmedicin, er vi gerne behjælpelige med at administrere denne. Vi har udarbejdet et afrusningsskema til brug herfor, og du kan evt. tage skemaet med til lægen.

 

Afrusning på psykiatrisk akutmodtagelse

Hvis du bor alene og ønsker afrusning anbefaler vi, at du tager kontakt til Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM, Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N, tlf. 9944 6600) henvisning er ikke nødvendig. Hvis det derfra skønnes at du er abstinent, vil du blive medicinsk afruset. Under denne afrusning er du under overvågning af fagligt personale som kan træde ind, hvis du bliver dårligere. Afrusningen varer typisk fra 24 til 48 timer.