Hans den lykkelige

Hans den lykkelige....

Jeg har efter mange års alkoholmisbrug nu besluttet mig for at leve et liv HELT uden alkohol.

Jeg er vokset op i en familie, hvor alkohol overhovedet ikke fyldte. Mine forældre kunne ved festlige lejligheder finde på at købe en flaske vin, men så var der altså også fest! Jeg blev gift med Else, som var vokset op med en far, der drak alt for meget.

Igennem vores efterhånden mangeårige ægteskab var det i mange år sådan, at når vi var til fest , så gav jeg den ”hele armen”. Min kone sagde ofte, når hun kom ind til sengen med en brækspand, at hun ikke fattede jeg gad at blive ved når jeg burde havde fået nok. Jeg havde imidlertid ikke nogen stopklods!

I 2006 blev jeg sygemeldt, og langsomt begyndte jeg at oparbejde et dagligt forbrug. Før i tiden drak jeg aldrig til hverdag. Frustrationen over at være sat udenfor arbejdsmarkedet havde jeg svært ved at tackle. I 2007 kom jeg i arbejdsprøvning, hvilket var med til at øge min frustration – og til at alkoholforbruget steg yderligere. Jeg var oppe på at drikke 8 øl om dagen, og jeg drak i smug. Jeg havde mange ”ærinder” i vores garage, og jeg husker vores datter engang sagde ”Far, vil du ikke godt lade være med at gå ud i garagen hele tiden”. Jeg var klar over, at hun havde gennemskuet mig. Det blev efterhånden også et problem med alle flaskerne, hvorfor jeg gik over til dåser; de fyldte ikke så meget, og – frem for alt – så klirrede de ikke. Jeg har efterfølgende hørt fra naboerne, at de udmærket godt vidste hvad jeg lavede i garagen! Jeg lavede et system, så jeg placerede alle tomme dåser ved døren, så ville jeg huske at fjerne dem inden nogen kom hjem. Det gik dog galt nogle gange, idet jeg faldt i søvn. Når vi havde gæster og jeg sad med et glas rødvin troede jeg jeg kunne narre min kone; hvis hun gik fra bordet og mit glas var tomt, så skyndte jeg mig at fylde glasset op igen og drikke det inden hun kom tilbage, så hun (måske) troede at jeg stadig sad med et tomt glas. Det var et familiemedlem der havde observeret det, og fortalte det til mig.

Jeg fik tilkendt førtidspension i 2009, og det førte til at forbruget steg endnu mere. På et tidspunkt sagde min datter til mig, at hvis jeg ikke stoppede med at drikke, så ville hun ikke have noget med mig at gøre mere. Min kone Else sagde på et tidspunkt STOP, og hun flyttede i egen bolig. Hun blev dog ved med at ringe til mig dagligt for at høre hvordan det stod til. For mig var det egentlig ideelt, for nu var der ingen der holdt øje med hvor meget jeg drak. Det førte til, at jeg snildt kunne drikke ca. en halv kasse øl om dagen. På ét eller andet plan var vi slet ikke færdige med hinanden, så efter ca. 2 år flyttede Else hjem igen. Hun havde accepteret at hvis hun ville have mig, så måtte hun tage alkoholen med. Det lykkedes mig atter at komme ned på et forbrug på 8 øl om dagen igen.

Nytåret 2013/14 blev imidlertid et vendepunkt for mig. Else og jeg fejrede nytåret sammen med et vennepar, og der blev drukket en del. På et tidspunkt fik jeg et black-out, hvor jeg råbte og skreg og svinede min kone til. Dette førte til, at Else dagen efter bekendtgjorde, at NU var det slut. Jeg blev selv skræmt fra vid og sans og tænkte: ”hvad bliver mon det næste”.Af én eller anden grund fattede jeg alvoren, og det vendte hele bøtten.

Den 4. januar 2014 sagde jeg til mig selv ”aldrig mere alkohol, det har ødelagt så meget for min familie og mig”, og gik herefter ud og hældte de sidste øl ud i vasken. Det var en rigtig god fornemmelse, og jeg var fast besluttet. Et nært familiemedlem, som selv har haft problemet, anbefalede mig at søge professionel hjælp, hvorfor jeg ringede til Alkoholbehandlingen i Esbjerg.

Jeg kom i et samtaleforløb, hvor jeg har fået vendt mange problematikker, og hvor jeg er blevet støttet og bakket op i min beslutning om nul alkohol.

På hjemmefronten har vi det rigtig godt! Min kone og jeg kan tale om fortiden, og det har gjort mig ondt at høre, HVOR meget mit problem har fyldt for hele familien. Else har fortalt, hvor meget der blev snakket om mig og mit problem når jeg ikke var til stede, og hvor kede af det de alle var. Jeg har fået et fantastisk godt forhold til mine børn og svigerbørn. Et sikkert tegn synes jeg er, at mine to svigersønner tidligere blot sagde ”dav” når vi var sammen – i dag er det med en krammer og klap på ryggen! Min kone, som hele vejen igennem har støttet mig, siger, at hun NU stoler på mig, og at hun har fået sin gode gamle mand tilbage!

Jeg har valgt fra dag 1 at være åben og ærlig omkring mit problem. Alle i omgangskredsen ved, at jeg ikke drikker og aldrig kommer til det igen. Jeg får ved festlige lejligheder serveret min ynglingsdrik; cola zero. Til hverdag drikker jeg te, som jeg er begyndt at sætte stor pris på, ligesom mineralvand med let brus og tilsat skovbær el. lign.!

En sidegevinst ved at stoppe med alkoholindtag har også været, at den sukkersyge jeg var ved at udvikle tilsyneladende er næsten ikke-eksisterende. Ved sidste besøg hos lægen var han meget forbavset over de fine tal og spurgte, hvad jeg dog havde gjort for det. ”Det skal jeg sige dig, jeg er holdt op med at drikke”! Lægen var meget overrasket og sagde, at det da var en sand solstrålehistorie, og at hun ville ønske at flere patienter gjorde som jeg!

Jeg tror det er meget vigtigt at have gode hverdagsvaner, noget at fylde tiden positivt med. Jeg svømmer hver morgen på hverdage. Går og cykler rundt i byen, ligesom jeg er blevet besøgsven.

Frem for alt, så føler jeg mig fri; jeg skal ikke mere stresse mig selv ved at skulle gemme dåser, frygte for at nogen kan lugte/se/høre, at jeg har drukket. Jeg har tidligere lidt af noget der kunne minde om angstanfald, og min kone ringede derfor på et tidspunkt til vagtlægen. Det var en meget kontant vagtlæge, og hans eneste svar var ”du skal holde op med at drikke, så forsvinder angstanfaldene” og han fik ret! I dag kan jeg næsten ikke klare at høre på fulde mennesker, det er direkte pinligt at høre hvordan de gentager sig selv. Min søde kone siger, at sådan gjorde jeg selv engang….

Jeg er i dag meget taknemmelig for det liv jeg har fået. Jeg er ked af alle de sorger jeg har forvoldt min familie, og dét kan jeg ikke lave om på. Det jeg kan – og som jeg har i sinde – er, at jeg fremover vil være en god ægtemand og far og vise, at jeg er i stand til at drage omsorg for andre.

Jeg har via samtalerne med behandler på Alkoholbehandlingen fået stor støtte og opbakning, og med hendes hjælp fået yderligere bevis på, at et ædru liv ikke er det værste at have!!!

//Hans