Jespers historie

Jespers historie:

Mit navn er Jesper, jeg er 24 år og ædru alkoholiker

 Jeg har haft en rigtig god barndom i en lille by i Midtjylland. Jeg er vokset op med både far og mor. Grundet dårlig ryg var min mor hjemmegående. Hun led af samme skavank som Brian Laudrup (ekstra ryghvirvel) og vi har tit joket om, at han jo klarede sig glimrende alligevel! Min far var oprindeligt uddannet radiomekaniker, men arbejdede på en fabrik, der fremstiller printplader.

Jeg har dyrket meget sport, bl.a. fodbold, håndbold og badminton. Allerede dengang fandt jeg ud af, at der efter træning altid var pilsnere i farvandet, og jeg var stort set altid en af dem, der blev siddende længst. Jeg begyndte at drikke da jeg kom i 8. klasse, dog ikke ret tit. I 9. klasse blev det til hver week-end, og det var meget normalt i den klasse jeg gik i. Drikkeriet fortsatte i 10. klasse og på handelsskolen. Jeg blev hurtigt døbt "Spritter", var en rigtig festabe og var ham, der altid var mega stiv og væltede rundt. Jeg fik også tilnavnet "Nasseprinsen", da jeg aldrig havde nogen penge men dog altid nok til, at jeg kunne drikke mig sanseløst beruset.

Jeg droppede ud af handelsskolen og fik en kort periode arbejde på et mejeri. Jeg vendte tilbage til handelsskolen og (desværre) også til det samme mønster - fest og ingen kontrol over mig selv. Jeg forlader igen handelsskolen, og starter på produk-tionsskolen. Det var ikke det bedste sted for mig, for der var mulighed for både at få øl, kokain og hash, hvilket jeg også måtte prøve.

Efter en skoletur til Prag med produktionsskolen fortæller min moster mig, at min mor har fået kræft i underlivet for 5. gang, og at der ikke vil gå ret lang tid, før hun dør. Min måde at reagere herpå er (som nogen måske allerede har gættet) at forsvinde ud i misbrug og - de få dage jeg er ædru - forsvinde ind i mig selv. Jeg tør ikke tage telefonen eller gå udenfor en dør, idet jeg ikke rigtig kan huske hvad jeg har lavet og altid er overbevist om, at jeg har lavet noget rigtig skidt, og at folk er sure på mig og vil gøre mig ondt.

Jeg kommer på højskole med håbet om, at det måske er det, der kan hjælpe mig på fode igen. Allerede efter 8 timer på skolen var jeg fuld første gang, og den stil kørte jeg videre med de næste 10 måneder - jeg var faktisk selv næsten stolt af, at jeg kunne drikke så meget og så tit. Det kostede dog et par advarsler og et alkoholforbud.

Efter høsjkolen flyttede jeg på kollegium i Gedved for at gå på PGU (pædagogisk grunduddannelse). Det ændrede imidlertid ikke noget, jeg drak videre og stoppede på skolen. Jeg fik arbejde i en SFO, hvor jeg for det meste mødte op med tømmermænd eller var påvirket af alkohol.

Jeg startede igen på PGU, men blev ret hurtigt bortvist igen, grundet druk.

Da fik jeg for første gang kontakt til behandlingssystemet, idet jeg blev henvist til alkoholbehandlingen i Horsens. Det tog jeg ikke så alvorligt, det var bare noget, der skulle overståes. Jeg flyttede til Horsens, men ret hurtigt blev mit værelse til et drikkested for mig selv og mine venner. Sådan fortsatte det i lang tid, hvor jeg blev fyret fra det ene job efter det andet grundet druk. Jeg tog ofte i byen alene og drak det, jeg kunne "nasse" mig til.

Jeg fandt mig en dejlig pige, som jeg ret hurtigt flyttede sammen med. Mit drikkeri fortsatte dog i samme gænge. Vi besluttede os for at flytte til Esbjerg - væk fra "drukvennerne" Det jeg lige havde glemt var, at folk i Esbjerg også kan drikke (ikke så godt som dem i Horsens, men alligevel). Efter et stykke tid bliver jeg tilknyttet Alkoholambulatoriet i Esbjerg. Der går et års tid med behandling og tilbagefald, og hvor jeg gør mine omgivelser mere og mere kede af det. Via alkoholambulatoriet får jeg tilbud om at komme i dagbehandling hvilket indebærer, at jeg hver dag i 6 uger (på hverdage) skal møde fra kl. 9.oo til 15.oo i et mere intensivt behandlingsforløb.

Dagbehandlingen hos Ulla og Niels er det bedste, der er sket for mig. Jeg har nu været ædru i 4 måneder, og har tænkt mig at fortsætte. Jeg skal blot huske på, at fordi jeg har holdt mig ædru og været på kursus i 6 uger, så er jeg ikke færdigbehandlet. Det er først derefter det rigtige arbejde begynder. Jeg bliver hver dag mindet om, hvor svært det er at holde mig ædru, og hvor meget jeg skal kæmpe med mig selv, men det er en rigtig rar følelse når dagen er omme, og jeg har klaret endnu en dag - ÆDRU....